foder til en del af fuglene og færdigfoder til en anden del (chalcopsitta). Fælles for alle dem som anvender færdiglavet foder er at der desuden fodres med frugt, grønt og frø i forskelligt omfang.(dvs. ikke alle anvender frø og ikke alle anvender grønt.

Hjemmelavet.
17 personer anvender et nektarfoder som de selv har komponeret.
Foderet består af mange forskellige komponenter og ikke to loriholdere bruger samme opskrift.
Skulle der være et enkelt fodermiddel jeg har glemt, så er det ikke med vilje.

Følgende komponenter er oplyst anvendt: Aves lorinektar, Aves loristart, Aves nektardinner, Nutribird lorinektar, Cede´lorifoder, Nekton lorinektar, Nekton nektar plus, ATC total nektar food, forskellige slags æggefoder, druesukker, alm. Melis, blomsterpollen, havregryn, mysli, marmelader af forskellig slags, forskellige slags modermælkserstatning, honning, insektfoder, tørt brød, opblødt brød, rå æg, rasp, rismel, majsmel, sojamel, sojabønner, sojaprotein, guldkorn, cornflakes, fuldkornsgrød, hirseflager, boghvedemel, ølgær, foderkalk, vispumin, forskellige vitamin og mineralpræperater. Desuden alle tænkelige slags frugt og grønsager, frosne som friske. Desuden tørre og spirede frø/frøblandinger. Mange anvender også forskellige slags grønt såsom salat, kinakål, mælkebøtter og fuglegræs.

Fælles træk ved hjemmelavede blandinger.
Når man kigger på de hjemmelavede blandinger så er der nogle træk som går igen i næsten samtlige planer. Der anvendes typisk følgende produkter i hjemmelavet foder:
Et færdigfoder i større eller mindre mængde, sukker (honning, alm. melis druesukker), et kornprodukt (forskellige slags mel, havregryn, eller rasp), forskellige frugter eller grønsager, et mere proteinholdigt produkt (sojamel/bønner, pollen eller æggefoder).
Derudover tilsættes ofte et eller andet mineral/ vitaminpræperat.
Hvis man inddeler de førnævnte fodermidler i disse grupper er der ikke mange tilbage som ikke kan indplaceres. Generelt består hjemmelavede blandinger af mange forskellige komponenter, da vi lige skal være helt sikre på at fuglene får hvad de nu også skal bruge.
Vi må jo med hånden på hjertet erkende at det vi fodrer vores fugle er sammensat udfra mange års erfaring og prøvelser. Jeg vil vove at hævde at mange fugle tidligere døde på grund af komplet uvidenhed omkring fodringen, da der ikke er lavet nogle eller i hvert fald meget få videnskabelige undersøgelser omkring loriers ernæringsbehov.

Nu er det for det meste også sådan at man fodrer alle sine lorier med den samme blanding færdigkøbt eller hjemmeblandet. Men kan det passe at den lille Kokoslori har det samme ernæringsbehov som den store Sorte lori ?, næppe, men hvordan skal man så finde ud af om det man fodrer er den rigtige blanding ? Hvis blandingen giver gode fugle, hvor fjerdragten er i orden og fuglene giver sig til at yngle, så de får unger der forlader redekassen indenfor den tid der bliver angivet i litteraturen, så er der ingen grund til at ændre på opskriften.
Det kan dog tage nogle år inden man finder ud af det, hvilket i mine øjne er lang tid i uvished.
Løsningen på det kunne være at kopiere en opskrift, fra en erfaren loriholder som har gode resultater med sine fugle, hvorefter man lidt efter lidt finder ud af sin egen model af den pågældende opskrift.
Fordelen er at man allerede fra begyndelsen har en solid base man kan arbejde videre på.
Skulle man ikke ønske at blande sit foder selv så er der den mulighed at bruge et færdigfoder som bare skal røres op med vand.
Færdigfoderet på markedet er af en fornuftig kvalitet og er meget anvendt af loriholdere i Holland og Belgien. Om det skal være færdigfoder eller hjemmeblandet må afhænge af den enkeltes temperament. Efterhånden er der dog nogle vældig gode færdigblandinger på markedet, som kan fås til en fornuftig pris og som fungerer godt hvis de suppleres med frugt og grønt.

Efter indledningen til denne artikel vil jeg prøve at gennemgå nogle af de vigtigste næringsstoffer og deres betydning for fuglen.

De vigtigste næringsstoffer.
De vigtigste eller de tre største komponenter når man taler næringsstoffer er uden tvivl: Proteiner, kulhydrater og fedt.

Proteiner:
Når man kigger på et dyr, fugl eller menneske, så er det proteiner man ser. Fjer , hud og negle er opbygget af proteiner. Proteiner er det vigtigste af de store næringsstoffer, og mere end 50 % af cellernes tørstof består af protein. proteiner har mange funktioner: enzymer som styrer stofskiftet, hormoner, blodlegemer, muskelproteiner, er alle proteiner der har hver sin bestemte funktion.

Der findes flere tusinde forskellige proteiner, men fælles for dem alle gælder det at de er opbygget af aminosyrer. Aminosyrer findes der kun 20 forskellige slags, og det er deres indbyrdes placering i proteinet der afgør hvilken slags protein det er. Aminosyrerne deles i to grupper: de essentielle og de ikke essentielle. De essentielle aminosyrer er de aminosyrer som fuglene (og menneskene) ikke kan danne selv og som skal tilføres med føden.
De ikke essentielle aminosyrer kan kroppen selv danne udfra andre aminosyrer og forskellige stofskifteprodukter.

For at være sikker på at få tilført nok aminosyrer i foderet bør man i sin egen blanding satse på flere forskellige proteinkilder for at være sikker på at der tilføres nok af de forskellige aminosyrer.
Overskydende protein vil udskilles gennem nyrerne i form af urin.
Det skal dog bemærkes at overfodring med protein vil kunne ødelægge fuglens nyrer da de bliver overbelastet. Det er derfor vigtigt at man forstår at protein ikke bare er protein, men at det er indholdet af aminosyrer der bestemmer hvor godt fuglene kan udnytte proteinet.
Gode og kendte proteinkilder er f.eks. pollen, ølgær og sojaprotein.

Kulhydrater:
Kulhydrater eller sukkerstoffer er den primære energikilde for vores fuglen. Kulhydraterne inddeles i to grupper disaccarider og monosaccarider. Et sakkarid er en fællesbetegnelse for sukkerstoffer. mono betyder enkelt og di betyder flere.
Et meget brugt monosaccarid til vores fugle er druesukker også kaldet glukose. Glukose optages meget hurtigt af fuglen fordi det ikke behøver nogen fordøjelse for at blive optaget.
Stivelse er et disaccarid fordi det består af lange baner af glukose og disse samlinger mellem glukosemolekylerne skal nedbrydes ved hjælp af enzymer inden de kan fordøjes.
Et andet kendt monosaccarider kan nævnes: frugtose som findes i frugt og honning.
Af disaccarider: maltose (maltsukker), saccarose eller sucrose (rørsukker og alm. melis), samt lactose (mælkesukker findes i alle mælkeprodukter).

Tilsyneladende er der en vis usikkerhed omkring brugen af disaccarider til lorier hvorfor jeg har undersøgt dette lidt nærmere.
Det står klart fra ovenstående at disaccarider skal nedbrydes til monosaccarider ved hjælp af enzymer for at fuglen kan udnytte det.
Den enkelte type enzym kan kun nedbryde en bestemt slags næringsstof. mangler enzymet kan disaccaridet ikke udnyttes.
Det lader til at der er nogen forskel på blomsternektar hvor i verden vi befinder os.
Hvor lorier og sukkerfugle lever består blomsternektaren bl.a. af saccarose, fruktose og glukose.
Hvor tangarer og kolibrier lever findes der kun monosaccarider i nektaren dvs. der mangler saccarose.
Jeg har dog ikke fundet noget litteratur, der klart viser at vi uden problemer kan anvende almindeligt sukker (melis) i vores opskrifter. Tidligere var det meget udbredt at bruge alm. melis, men hvorfor mange ikke gør det mere, kan jeg ikke blive klog på. Enkelte anvender dog alm. melis med stor succes, uden problemer med fuglene.

Fedtstoffer:
Fedtstoffer har mange funktioner i kroppen ligesom proteinerne.
En af de vigtigste er oplagsnæring under huden, hvilket mange danskere har bemærket. Nogle fedtstoffer fungerer også som hormoner.
Fedt indeholder dobbelt så meget energi som kulhydrater.
Det fedt som vi interesser os for ved fodring af lorier, skal være vegetabilsk, da det er begrænset hvor meget animalsk fedt fuglene optager i naturen.

Udover de beskrevne ting skal et godt lorifoder indeholde forskellige vitaminer og mineraler for at fungere godt. Disse ting vil jeg vende tilbage til ved en senere lejlighed. Med til historien hører også at lorier også lever af andet en lorinektaren. Det kan måske være fordi de spiser meget grønt eller mange forskellige frugter, levende foder og spiret frø, at lige netop din loriblanding fungerer godt.
I næste artikel vil jeg kigge lidt på de enkelte foderemner som i har oplyst i bruger.
Jeg vil kigge lidt på hvad de indeholder og hvilke fordele og eventuelle ulemper et givet fodermiddel har.
Skulle der blandt medlemmerne være nogle som vil give sit besyv med, så er de velkomne.


Resultater fra fodringsundersøgelsen. (2)
Jeg vil beskrive de fordele og ulemper som jeg ser ved de enkelte foderemner. Samtidig vil jeg dog gøre opmærksom på at jeg ikke er nogen ekspert på området, men blot at emnet fodring interesserer mig. (som det gør for hovedparten af loriholdere).

Blomsterpollen
Vi ved alle at blomsterpollen er et værdifuldt foder til vores lorier, og der findes da næsten ikke det færdigblandede foder uden at der er tilsat pollen. Men hvor stammer det fra?, og hvad indeholder det af næringsstoffer siden vi åbenbart alle ved at det er et fremragende fodermiddel ?
Pollen også kaldet støvkorn er de mandlige arveanlæg indenfor planteverdenen.
Støvkornene overføres til støv- fanget (de hunlige arveanlæg)
på flere forskellige måder f.eks. ved hjælp af insekter og vinden (naturligvis også lorier).

Bier er nok det mest kendte eksempel på insektbestøvning af planter vi kender. Som eksempel kan nævnes bestøvning af æble- træer. Når æbletræerne er i blomst ankommer bierne tiltrukket af duften og farven af blomsterne. Blomsterne giver to slags føde, nektar og pollen. Insekterne skaffer sig pollen ved at klatre rundt på støvdragerne(der sidder pollen). Bierne børster kroppen så ren de kan og transporterer pollenet hjem til boet på særlige organer. Honningbien bærer det som klumper på hvert bagben. Hjemme i boet kan det så bruges til opfodring af yngel eller biavleren kan udvinde så vi kan bruge det til fodring af vores lorier.

Næringsindhold
Indholdet af næringstoffer i pollen kan udfra de oplysninger jeg har indhentet svinge meget: protein 7-35 %, kulhydrat 19,9-36,6 %, fedt 0,8-14,4 %. Men udover vigtige næringsstoffer indeholder pollen mange vigtige vitaminer og mineraler hvoraf de vigtigste er: Vitaminer: B1, B2, B6, B12, C, D, E, H. Mineraler: Kalium, Calcium, Magnesium, Fosfor, Svovl, Kobber, Jern, Klor.
Nu har jeg netop sagt at pollen er et fremragende fodermiddel i mange henseender. Men mere mærkelig bliver det når Rose Mary Low refererer til en undersøgelse som viser at fuglene kun udnytter 4% af energimængden i pollenet dog stigende når der er unger.
Grunden til dette nævnes også af Carsten Uhrenholdt som beskriver at et pollenkorn er omsluttet af en fedtkappe som ikke når at blive nedbrudt inden pollenet er passeret gennem fuglene. Carsten beskriver også hvordan han har prøvet at starte denne nedbrydning ved at tilsætte en bakteriekultur. Forhåbentlig vil dette forsøg falde heldigt ud.

Men ellers er pollen stadig en af de mest naturlige foderemner vi har og bliver naturligvis brugt af mange loriholdere. Et par belgiske loriholdere har overfor mig beskrevet hvordan de har fået frisk blomsterpollen hjem fra Frankrig, hvor de lynhurtigt kunne se en mere livlig aktivitet ved deres fugle end ved brug af tørret pollen, som er mest normalt. Frisk blomsterpollen skal opbevares i fryseren.
Jeg tror ikke det er muligt at opdrive herhjemme, men hvis nogen ved det, så vil jeg gerne vide det.


Fodring 3!
Alm. melis og druesukker samt honning.
De tre ovennævnte sukkertyper er de mest anvendte i vores hjemmekomponerede blandinger, med druesukker på en klar første plads.
Druesukker også kaldet glukose er et simpelt kulhydrat som kan optages direkte af fuglen uden der skal ske en nedbrydning ved hjælp af enzymer. Alm. melis er i vores verdensdel fremstillet af roer og sukkeret kaldes saccarose. Det er i øvrigt fuldstændigt det samme sukker som rørsukker der som navnet siger blot er fremstillet af sukkerrør. Derfor er der ikke nogen ernæringsmæssig forskel om man bruger det ene eller det andet.

Fælles for både druesukker og alm. melis er at det i den raffinerede form vi giver vores fugle det er en ren energikilde uden anden værdi for fuglene. Anderledes er det med honning som nok er den sukkertype der kommer nærmest på blomsternektaren, der jo består af flere forskellige sukkertyper. Forholdet mellem de enkelte sukkertyper i honningen varierer stærkt efter hvilke blomster bierne har trukket på i en given periode. Udover sukker indeholder honning mange andre gode ting, som f.eks. mineraler og sporstoffer.
Som nævnt i en tidligere artikel så har der været en tendens til at tro at alm. melis ikke duer til at fodre lorier med da de ikke skulle kunne fordøje sukkerstofferne.
Jeg savner dog håndfaste beviser på at det er korrekt, da enkelte loriholdere har fodret med alm. melis i mange år uden nogen problemer. Når så blomsternektaren i de områder vores fugle lever sågar indeholder saccarose så kan jeg ikke se nogen problemer i at anvende det til vores fugle. Om det så kan give problemer for fuglegrupper som kolibrier der lever i en helt anden verdensdel skal jeg så ikke udtale mig om.

Mælkeprodukter.
En del loriholdere anvendte tidligere blandinger som indeholdt store mængder mælkepulver, sødmælk eller yoghurt. Mælk er ernæringsmæssigt set et meget komplet fodermiddel. For lorier er der dog det problem at de ikke kan fordøje mælkesukkeret (lactose) da de mangler et bestemt enzym. Derfor vil et foder baseret på mælkeprodukter give problemer før eller siden specielt for de mindre arter. Det kan derfor ikke anbefales at bruge mælkeprodukter i større udstrækning i sit foder.
Nu er der sikkert nogle som vil hævde at de gennem mange år har brugt mælkepulver i deres foder, men her skal man være opmærksom på at der findes flere typer af mælkepulver. Der findes typer som er baseret på sødmælk, på valle og på sojabasis og derfor er der stor forskel på hvilken type man anvender og dermed hvor meget lactose fuglene får indenbords.

Generelt ville jeg dog være meget forsigtig med at anvende mælkeprodukter i mit lorifoder.

Kornprodukter.
Kornprodukter dækker over en stor gruppe af foderemner såsom havregryn, forskellige slags mel, cornflakes, rasp, og forskellige slags babymadsprodukter. Næsten alle som laver deres eget foder bruger en eller flere slags af de nævnte kornprodukter. Kornprodukter indeholder generelt meget stivelse og et mindre proteinindhold. I vores foder bør det bruges som struktur så det ikke kun er hurtig optagelig energi fuglene indtager. Man bør dog ikke bruge for stor en andel i foderet da en del af det vil passere ufordøjet igennem og fuglene derfor skal indtage en uforholdsmæssig stor mængde foder for at få dækket deres energibehov.
I de hjemmelavede blandinger har kornprodukter en tilbøjelighed til at bundfælde sig, når fuglene så sidst på dagen kommer til en skål med tykt foder, vægrer de sig ofte ved at spise det.

Æggeprodukter.
Der blev oplyst flere som anvendte forskellige slags æggeprodukter både færdigkøbt og hjemmelavet.
En enkelt oplyste at bruge rå æg. Sidstnævnte vil jeg nok fraråde på grund af eventuel smittefare med salmonella. Ellers er æg en udmærket proteinkilde som med fordel kan anvendes til ens fugle.
Vær dog opmærksom på mængden.

Sojaprotein, sojabønner og sojaskrå.
Mange anvender et produkt af sojabønnen i mere eller mindre forædlet form. Sojabønner er nok den mest anvendte proteinkilde i verden til humanernæring da dens proteinsammensætning gør at vi er i stand til at fordøje den fuldstændigt.
Hvis man ser nøjere på indholdet i færdigfoder så indgår sojaprotein altid i en eller anden form.
I handlen findes det rene protein som rent pulver, de hele bønner kan købes i supermarkedets helsekostafdeling. Sojaskrå kan købes på grovvarehandlen. Forskellen på de tre produkter er vigtig at kende.
Sojaprotein i ren form er næsten ren protein (der findes forskellige slags). Sojabønner er meget fedtholdige og indeholder også meget protein.
Sojaskrå er et restprodukt efter at olien er trukket ud af bønnerne og bruges i stor stil i husdyr -produktionen. Sojaskrå er meget billigt proteintilskud til vores fugle og nok det billigste proteintilskud vi kan bruge. Soja i den ene eller anden form er altså et godt proteintilskud i planerne.

Nu har jeg i nogle enkelte artikler fortalt lidt omkring de enkelte fodermiddelgrupper som anvendes i fodringen. Det har jeg gjort for at man har en ide om hvad det er for noget foder man tilbyder sine fugle. Jeg synes det er vigtigt at man har lidt fornemmelse for hvad et givet fodermiddel indeholder og man har tænkt lidt på hvorfor man kunne tænke sig at bruge netop det foderemne i sin hjemmelavede nektar. Hvis du har en foderplan som fungerer godt og som giver nogle gode unger så er der jo ingen grund til at lave om på den.
Er du derimod ikke tilfreds så er der al mulig grund til at søge efter årsagen.